50 års jubilæum: Brøndbys første oprykning

Allerede fra klubbens fødsel i december 1964 havde Brøndbyernes IF store sportslige ambitioner, men der skulle gå tre sæsoner, før den første oprykning var en realitet. Til gengæld blev det gjort med manér.FOTO: Fra "Brøndby IF ...fordi de ville!"Lørdag den 14. oktober 1967 er en mærkedag for Brøndbyernes IF. På denne dato omkring kl. 17:15 kunne de blå/gule fejre deres første store sportslige triumf i klubbens korte levetid på lige knap tre år. Oprykning fra Serie 1 til Sjællands-serien. Modstander på Brøndby Stadion i 21. og næstsidste runde var Herlev, og med en sejr kunne hjemmeholdet sikre sig oprykning, såfremt Hundested samtidig satte point til mod Taarbæk. Det gjorde de med uafgort, mens Brøndbyernes IF sejrede med tenniscifre. Folkebladet skrev dengang blandt andet: Kun 1-0 i første halvleg Kampen på Brøndby Stadion lørdag aftermiddag havde samlet sæson-rekord, idet ca. 300 mennesker overværede B.I.F.s triumf. Det var Herlev, der var på besøg, og i kampens start bed gæsterne godt fra sig. Der skulle gå en halv time, inden der blev scoret første gang. Der opstod klumpspil foran Herlevs mål, hvor det lykkedes Per Larsen (Bjerregaard, red.) at få en tå på bolden, så B.I.F. kom foran 1-0. Dette skulle blive første halvlegs resultat, hvilket også var fuldt fortjent efter spil og chancer. Åbnede for sluserne Havde B.I.F. været lidt tilbagholdende i første halvleg, kan det nok være, at der kom gang i maskinen efter pausen. Ti minutter inde i anden halvleg fik Vagn Møller bolden - han tog chancen og skød på mål, og da bolden på sin vej strejfede en Herlev-spiller, blev stillingen ændret til 2-0. Efter flere gode tilbud lykkedes det igen for B.I.F. efter en halv times spil, det var John Bevensee, der på et godt indlæg gjorde det til 3-0. Samme spiller øgede til 4-0, da han gik solo igennem og scorede efter at have snydt en fire-fem mand. Kort tid efter fik Vagn Møller en stor chance, men Herlevs målmand afværgede ved at kaste sig i benene på ham, men denne tackling takserede dommeren til straffespark - Knud Rasmussen eksekverede sikkert. Få minutter før tid blev det 6-0, igen ved Knud Rasmussen, der scorede på hovedstød. Nedrykning afværget Allerede i klubbens første sæson 1965 havde Brøndbyernes IF ambitioner om oprykning til Sjællandsserien, men det kiksede som bekendt i en oprykningskamp mod Store Heddinge. I 1966 var man tæt på at rykke ned, hvilket fik det sportslige udvalg i klubben til i praksis at tage magten fra træner Egon Knudsen. Holdet blev ændret på ni pladser, hvilket straks gav bonus, og nedrykningen blev afværget med en række sejre i sæsonafslutningen. Hård træning gav resultat Til sæsonen 1967 ansatte Brøndbyernes IF den tidligere Brøndbyøster-spiller Leif Andersen som træner, og nu skulle der knokles på træningsbanen - ikke mindst med lange løb for at få spillerne i form. Det brød en vis Tom Køhlert sig ikke om, og han skiftede for et års tid til rivalerne fra Glostrup IF32. Den hårde træning betød, at man med tunge ben tabte en træningskamp mod Store Heddinge med de forbløffende cifre 11-2, men efter nederlag i sæsonpremieren mod Roskilde, begyndte træningen at bære frugt. I alt bød sæsonen i Serie 1 på 15 sejre, fire uafgjorte og blot tre nederlag samt en målscore på 61-20 i 22 kampe. To gange Sjællands-mestre Efter oprykningsfesten mod Herlev blev sæsonen i Serie 1, Kreds 2 sluttet af med sejr på hele 5-0 på udebane over Lillerød. Herefter stod det på en finale mod vinderne fra Kreds 1 om Sjællands-mesterskabet for Serie 1-hold. Modstander på udebane var St. Merløse. Brøndbyernes IF vandt 2-1 på mål af Finn Jensen og Knud Rasmussen, og dermed var klubbens første pokal til flagskibet - 1. senior - hjemme. Et par uger forinden var de blå/gules ynglingehold også blevet Sjællands-mestre i A-rækken med en finalesejr på hele 6-1 over Helsingør. De blå/gules 1. senior-trup bestod i 1967 af Per Bisgård, Knud Hulgreen, René Nielsen, Walter Pilmark, Finn Jensen, Jan Lagerbon, Jørgen Sørensen, Jack Frisbeck, Knud Rasmussen, John Bevensee, Holger Nielsen, Vagn Møller, Per Larsen og Svend Åge Lausteen.