50 år: I Lykke-Pers fodspor

3. december i år træder Brøndbyernes IF ind i de voksnes rækker. Fodboldklubben på Vestegnen runder de 50 år, og i den anledning vil vi her på 3point.dk henover efteråret bringe en række artikler, der i kronologisk rækkefølge slår ned på afgørende øjeblikke i klubbens historie. Denne gang ser vi tilbage på, da en 16-årig kronjyde nærmest blev mobbet ud af KB og derfor havnede i Brøndbyøster IF. Artiklen blev første gang bragt på 90minutter.dk den 17. april i år. En 16-årig ung mand med navnet Per drog for mange år siden fra Randers til hovedstadsområdet. Det skulle få afgørende betydning for den fodboldklub, vi alle i dag kender som Brøndby IF. I årene 1898-1904 skrev Nobel-pristageren Henrik Pontoppidan, som selv voksede op i Randers, sit hovedværk "Lykke-Per" om en ung mand fra Randers, der som blot 16-årig drog til hovedstaden for at studere. Mange år senere - i det virkelige liv - gentog dette scenarie sig for en anden Per, men her stopper ligheden så. I 1962 flyttede en blot 16-årig kronjyde til Brøndbyøster, og det skulle vise sig at få afgørende betydning for en fodboldklub, der endnu ikke havde set dagens lys. I dag kender hele Danmark klubben som Brøndby IF. Det lå imidlertid slet ikke i kortene, at Per Anders Bjerregaard Larsen skulle komme til at spille fodbold i Brøndby, men i stedet hos landets dengang førende klub med hjemsted på Frederiksberg. I Jens Jam Rasmussens to-binds værk “Formanden” om Per Bjerregaard - det navn den unge mand senere blev landskendt under - og Brøndby IF beskrives forløbet. Vi bringer her et uddrag.

Københavnerne skrupgrinede

Inden afrejsen til hovedstaden havde Per Anders fået Frejas juniorformand Harry Albertsen til at lave en anbefaling. Ærefrygten for KB - som landets dengang førende fodboldklub hed - var stor, men dog også til at overvinde for en ung, ambitiøs knægt, der nok var af den mere stille type, men også gemte på en insisterende pågåenhed og ærgerrighed bag det rolige gemyt. Per Anders var derfor indstillet på at indlede et ophold i klubben, der "gjorde mænd til drenge og drenge til mænd". Hvad KB helt præcist gjorde ved den unge Bjerregaard, kan der ikke entydigt svares på, men "skuffet" og "desillusioneret" kunne være et par bud på den erfaring, som den endog meget hurtige afsked med klubben tilvejebragte ham i sommeren 1962. Han nåede nemlig ikke engang at klæde om og træne, og han fik heller ikke afleveret anbefalingen fra juniorformanden. - Den plan blev ikke til noget, som Bjerregaard kort udlægger det. Både i mødet med KB-spillerne og med andre folk i hovedstaden oplevede han simpelthen, at københavnere bare skrupgrinede, hver gang han sagde noget, omvendt fandt han også selv københavnernes sprog påtaget og latterligt. - Jeg havde det rigtig dårligt i den periode. Mine forældre må have været dybt ulykkelige over at se, hvor dårligt jeg havde det, og hvor meget jeg savnede mit liv i Randers. Her var ingen kammerater, ingen fodbold- og håndboldvenner, ingen at køre på cykel med. Og der var ingen piger. Hvis der endelig var nogen, så syntes de, han var tåbelig, ham jyden, husker Per Bjerregaard. - En dag sagde mine forældre så, at jeg i stedet skulle tage ned og spille i Brøndbyøster. Så kunne jeg altid gå tilbage til KB, når jeg var blevet glad igen, fortæller Per Bjerregaard.

Bemærkelsesværdig rejse

Med tiden fik den unge Per det bedre, og kammerater kom til. KB rykkede han aldrig tilbage til, hvilket de nok skal være glade for på Vestegnen. I hvert fald alle dem, der i dag holder med områdets fodboldstolthed Brøndby IF. Klubben havde nok aldrig spillet i landets bedste række, havde det ikke været for Per Anders Bjerregaard Larsen. Fra sin indtræden i klubbens bestyrelse som formand i 1973 stod Bjerregaard i spidsen for en af de mest bemærkelsesværdige rejser i dansk fodbold nogensinde med hastig opstigen gennem rækkerne. Først til 3. Division, siden 2. Division og endelig til landets bedste række - dengang 1. Division - i 1981. Det hele fik en foreløbig kulmination i 1985 med det første DM-guld til Brøndbyernes IF. Siden er det blevet til yderligere ni mesterskaber, seks pokaltitler, deltagelse i en europæisk semifinale og tre kvartfinaler, deltagelse i Champions League og en børsintroduktion som den første klub udenfor England. Alt dette er historie inklusive de senere års knap så gloriøse kamp for klubben, som dog kan prale af at være den eneste, der konstant har spillet i Danmarks bedste fodboldrække siden 1982.

Tidligere artikler i serien

50 år: Fra Fremad til Brøndby 50 år: Brøndby IF på tale allerede i 1929 50 år: En jyde kom til Vestegnen