50 år: En jyde kom til Vestegnen

3. december i år træder Brøndbyernes IF ind i de voksnes rækker. Fodboldklubben på Vestegnen runder de 50 år, og i den anledning vil vi her på 3point.dk henover efteråret bringe en række artikler, der i kronologisk rækkefølge slår ned på afgørende øjeblikke i klubbens historie. Denne gang ser vi tilbage på, da en lille jysk familie flyttede til Vestegnen i 1950'erne. Artiklen blev første gang bragt på 90minutter.dk tilbage i marts måned i år. Da Rudolf Larsen og Frue flyttede fra Randers og havnede i Brøndbyøster for omkring 60 år siden, fik det afgørende indflydelse på tilblivelsen af den klub, vi i dag kender som Brøndby IF. Vi tager imidlertid afsæt i de blå/gules Superliga-kamp den 9. marts i år på Brøndby Stadion. I optakten til søndagens (9/3-2014) flotte Brøndby-sejr på 4-1 over FC Nordsjælland sagde et pænt fyldt Brøndby Stadion med mere end 18.000 tilskuere farvel til en af klubbens helt store personligheder. 24. januar i år sov Rudolf Larsen i en alder af 90 år stille ind efter længere tids sygdom, og inden søndagens opgør blev Larsen hyldet med både banner og et minuts klapsalver. I denne sammenhæng skal der imidlertid ikke dvæles ved nutiden, men i stedet rettes sigtet omkring 60 år tilbage, hvor en lille jysk familie flyttede fra Randers til Brøndby på den københavnske vestegn. I spidsen for denne familie stod Rudolf Larsen, som skulle få en afgørende betydning for de lokale fodboldklubber. - Rudolf Larsens arbejdsopgaver havde i løbet af 50'erne kaldt ham og Fru Esther til hovedstaden, hvor Rudolf Larsen tiltrådte en stilling som overskomager på Ortopædisk Hospital, skriver Jens Jam Rasmussen i sit to-binds værk "Formanden" og afslører, at det jyske ægtepar valgte at slå sig ned i Brøndbyøster ved en tilfældighed.

Mange opgaver i fodboldklubben

Hjemme i Kronjylland havde Rudolf Larsen været en særdeles aktiv leder i en af de mindre fodboldklubber i Randers, så det var en naturlig ting for skomageren at finde fritidsbeskæftigelse hos den lokale klub, Brøndbyøster Idrætsforening (BØIF). Larsen startede som leder i juniorafdelingen, men hen ad vejen påtog han sig flere og flere opgaver. - De havde ingen ledere i BØIF, så min far kom med som holdleder. De havde heller ikke nogen til at kridte banen op, så inden han fik set sig om, rendte han også rundt og kridtede banen op, for ellers ville det aldrig blive gjort, fortæller familien Larsens søn Per Anders til "Formanden" og fortsætter: - Og han blev med det samme materialemand, for han havde forstand på læder og skind, kunne passe godt på boldene og fedte dem ordentligt ind. Der var jo ikke masseproducerede bolde dengang. Senere blev han ungdomsformand, og ved sammenlægningen blev han seniorformand og kom med i bestyrelsen, og så rullede det. Han blev mere og mere grebet af arbejdet i fodboldklubben.

Datidens Derby på Vestegnen

Sønnen Per Anders fik senere en enorm betydning for udviklingen i den sammenlægning, han omtaler ovenfor, og i dansk topfodbold generelt. Fortællingen om Per Bjerregaard - det er naturligvis ham - er imidlertid en anden historie, vi vender tilbage til ved en senere lejlighed. Sammenlægningen er selvfølgelig fusionen i 1964 mellem Brøndbyøster IF og Brøndbyvester IF til Brøndbyernes IF, hvor Rudolf Larsen spillede en aktiv rolle i den yderst vanskelige sammenlægning. - De to klubber var jo som hund og kat dengang. Det var datidens Derby her på Vestegnen. Så de var bestemt ikke glade for idéen. Men Rudolf var sammen med Jørgen Lundø (klubbens første formand, red.) og Poul Andersen fortalere for en sammenlægning, fortæller Jørgen Pedersen, ligeledes en mangeårig leder hos de blå/gule, til brondby.com - klubbens officielle hjemmeside. En lille halv snes år senere var Rudolf Larsen en af fortalerne, da vestegnsklubben besluttede, at man ville op og bide skeer med de store i dansk fodbold, og resten er som bekendt historie. Den historie kunne imidlertid have været en hel anden og langt mindre glamourøs, hvis ikke familien Larsen i 1950'erne ved et tilfælde var havnet i Brøndbyøster.

Tidligere artikler i serien

50 år: Fra Fremad til Brøndby 50 år: Brøndby IF på tale allerede i 1929