50 år: Dansk 1. Division på Europa-klasse

3. december i år trådte Brøndbyernes IF ind i de voksnes rækker. Fodboldklubben på Vestegnen rundede de 50 år, og i den anledning har vi her på 3point.dk henover efteråret bragt en række artikler, der i kronologisk rækkefølge slår ned på afgørende øjeblikke i klubbens historie. Denne gang om en beslutning og et pressemøde i december 1985, som skulle få stor betydning for dansk fodbold gennerelt og for Brøndbyernes IF i særdeleshed. Brøndbys første DM-guld blev startskuddet til en hidtil uset satsning i dansk fodbold. En satsning, der bar frugt i en grad, så de blå/gule blev næsten altdominerende herhjemme de næste fem år. Den førte til klubbens første guldalder. På Fandens fødselsdag, 11. december 1985, satte Per Bjerregaard og BIF på et historisk pressemøde i klubhuset en helt ny standard for dansk klubfodbold. Omkranset af spillerne Lars Olsen og Ole Østergaard, landstræner Piontek, den nye BIF-træner Ebbe Skovdahl og direktør Ib Paaskesen fra den nye hovedsponsor Paaskebrød lancerede Per Bjerregaard planen om at indføre fuldtidsprofessionel fodbold i Brøndbyernes IF, et dertil hørende nyt sponsorkoncept og noget så banebrydende udansk som en udtalt, ambitiøs målsætning om sportslig succes - endda i international målestok. Sådan skriver Jens Jam Rasmussen i sit to-binds værk "Formanden" om endnu en historisk dag i den unge og fremadstræbende fodboldklub på Vestegnen. Men ikke kun historisk for Brøndby, men så sandelig også for dansk klubfodbold som helhed.

Europæisk semifinale indenfor fem år

Pressemødet blev holdt mindre end to måneder efter, at klubben havde hjemført sit første DM-guld. Et DM-guld som altså skulle blive startskuddet til en hidtil uset satsning i dansk fodbold. Brøndbyernes IF proklamerede endda, at en europæisk semifinale indenfor fem år var ambitionen. Satsningen blev lanceret under mottoet "Dansk 1. Division på Europa-klasse". I "Brøndby IF ...fordi de ville" kan man læse: Danske hold klarede sig traditionelt dårligt i de europæiske turneringer, men Brøndbys bestyrelse havde set, hvordan en klub som IFK Göteborg gennem flere sæsoner havde gjort det særdeles godt og endda vundet UEFA Cup-turneringen i 1982. Holdningen var derfor, at hvis svenskerne kunne, så kunne Brøndby også. Det krævede bare, at spillerne fik samme træningsbetingelser som klubberne i udlandet. IFK Göteborg gentog i øvrigt bedriften i foråret 1987 - samme sæson, som Brøndby debuterede i Europa Cup for mesterhold efter mesterskabet i 1985. Lodtrækningen magede det sådan, at netop de to hold skulle mødes i 1. runde af UEFA Cup-turneringen i sæsonen 1987/88, og dermed fik de blå/gule fra Vestegnen hurtigt en målestok for deres internationale styrke. Brøndby vandt samlet efter 2-1 i Københavns Idrætspark og 0-0 på Nya Ullevi i Göteborg.

Inspirationen kom fra tennis

Som nævnt betød de nye tilstande også et helt nyt sponsorkoncept - Eurosponsor - hvor sponsorerne nu blev betragtet som samarbejdspartnere frem for blot at være godhjertede mæcener. Den måde at tjene penge på var helt ny i fodboldverdenen, men Brøndbyernes IF havde fundet inspiration indenfor en helt anden sportsgren. - Idéen med disse Eurosponsorater udsprang af Wimbledon-sponsoraterne. Hvordan kan det være, at folk vil betale så mange penge for at få et glas champagne og et jordbær? spurgte vi os selv. Vores sponsorer skulle bare have frikadeller i stedet, siger Per Bjerregaard til "Formanden" og fortsætter: - Dengang var der ikke nogen udenlandske klubber, som på samme måde var finansieret af sponsorer. De udenlandske klubber tjente penge på, at der kom en masse folk og overværede deres kampe, og så fik de nogle penge fra TV. Det var noget helt nyt, at hovedindtægtskilden skulle stamme fra sponsorer, der skulle have hospitality. Som jeg ser det, er det sponsorkoncept egentlig en dansk model.

Vestegns-toget kørte for fuld kraft

Til at starte med kom en gruppe på 14 spillere på fuldtidskontrakt i en forsøgsperiode på to år med en grundløn mellem 120.000 og 300.000 kroner om året plus bonus og frynsegoder. Konceptet med Eurosponsorer var imidlertid en så stor succes, at fuldtidsprofessionalisme blev gjort permanent allerede i løbet af foråret 1986, og herfra udviklede det sig hastigt. Som årene gik hoppede flere og flere klubber med på vognen, og i dag er der endda flere fuldtids-klubber i næstbedste række. Ebbe Skovdahl - morbror til Michael og Brian Laudrup - var som nævnt kommet til som ny cheftræner, og nu skulle han sammen med spillerne forvalte de nye tider. Det var ikke lige sådan at få doseret træningsmængden korrekt, og det var samtidg svært at få spillerne til at hvile ordentligt mellem træninger og kampe. Det havde de jo aldriv været vant til. Det var formentlig medvirkende til, at mesterskabet ikke kunne forsvares i den første sæson, men det blev dog til sølvmedaljer efter AGF. Herefter kørte Vestegns-toget imdidlertid for fuld kraft derudaf de næste sæsoner. Det blev til suveræne mesterskaber i 1987 og 1988, sølv efter OB i 1989 og endnu to mesterskaber i 1990 og 1991. Dertil kom en pokaltriumf i 1989 og som prikken over i'et den lovede europæiske semifinale med nogle få måneders forsinkelse i 1991. Der kan nok ikke herske tvivl om, at indførslen af fuldtidsprofessionalisme var stærkt medvirkende til klubbens første suveræne guldalder.

Tidligere artikler i serien

50 år: Fra Fremad til Brøndby 50 år: Brøndby IF på tale allerede i 1929 50 år: En jyde kom til Vestegnen 50 år: I Lykke-Pers fodspor 50 år: Høje ambitioner fra dag 1 50 år: Første oprykning 50 år: Et skelsættende formandsskifte 50 år: Den vigtigste oprykning 50 år: Brøndby-debut med rekord 50 år: Brøndbyernes IF’s besværlige fødsel 50 år: Brøndbyernes IF – nu i primetime