50 år: Brøndbyernes IF's besværlige fødsel

3. december i år træder Brøndbyernes IF ind i de voksnes rækker. Fodboldklubben på Vestegnen runder de 50 år, og i den anledning vil vi her på 3point.dk henover efteråret bringe en række artikler, der i kronologisk rækkefølge slår ned på afgørende øjeblikke i klubbens historie. Denne gang springer vi imidlertid tilbage i kronologien, som det blev nævnt i seriens 5. afsnit. Tilbage til dagen i dag for præcis 50 år siden Lokal mistro og fordomsfuldhed blev tilbage i december 1964 overvundet, og derfor kan vi i dag fejre 50-året for den fodboldklub, som alle i Danmark har en mening om. En klub rigtig mange elsker og en hel del elsker at hade. Brøndby IF fylder i dag 50 år, og 3point.dk ser tilbage på den besværlige fødsel. Den 3. december 1964 lagde Kirkebjerg Salen i Brøndbyvester lokale til en skelsættende generalforsamling på Vestegnen. Inden da havde det daværende sogneråd - senere kommunalbestyrelse - i Brøndbyerne lovet at anlægge et nyt idrætsanlæg centralt i kommunen, men under den betingelse, at de lokale idrætsforeninger slog sig sammen. BSI i Brøndby Strand meldte hurtigt pas til en sammenlægning, mens de gamle arvefjender i henholdsvis Brøndbyøster og Brøndbyvester efter store interne diskussioner vedtog at følge sognerådets krav. Det førte til den stiftende generalforsamling den 3. december 1964, og dermed var Brøndbyernes IF en realitet. Men det skete som nævnt ikke uden sværdslag. - Sammenlægningen mellem Brøndbyøster IF og Brøndbyvester IF blev en realitet hin aften den 3. december 1964 i Kirkebjerg Salen i Brøndby. Beretninger fra dengang anskuer, at der bestemt ikke var enighed i klubberne om sammenlægningen. Nogle trænere og ledere satte ganske enkelt deres 'stillinger' på spil for at undgå sammensmeltningen. Men heldigvis stod de visionære kræfter sammen og gennemførte, hvad eftertiden har vist, var den helt rigtige beslutning, skriver Brøndby IF på klubbens officielle hjemmeside.

Som at støde mod Berlin-muren

At forholdet mellem Brøndbyøster og Brøndbyvester på hver sin side af Vestvolden ikke var godt, kan Gert Raasdal - mangeårig frivillig leder i Brøndbyernes IF og på et tidspunkt viceborgmester i kommunalbestyrelsen - bevidne. Raasdal var syv år gammel og fra Brøndbyøster tilbage i december 1964, men kan sagtens huske tiden og forholdet mellem de to klubber dengang. - Dengang var Volden jo som at støde mod Berlin-muren. Dem fra Vester var bønder, og dem fra Øster var snobbede. Det var grænseoverskridende at tage fra det ene sogn til det andet. Der var mange følelser involveret, og der var da også mange ledere, der stoppede inden fusionen, hvor det blandt andet blev vedtaget, at den nye klub skulle spille i gule trøjer, som var BVIF's klubfarve. BØIF spillede ikke så godt fodbold. Til gengæld var det sejt, at de spillede i samme dragt som KB. Ved fusionen ville nogen af Øster-spillerne ikke spille i gule trøjer. Det kunne man ikke få sig selv til, erindrer Gert Raasdal i Jens Jam Rasmussens to-binds værk "Formanden". Skepsis og mistillid mellem de to sogne, som det reelt var, kan imidlertid spores adskillige år tilbage og var indgroet hos de lokale befolkninger. Hvis man leger med den tanke, at i stedet for en fusion så var de to klubber hver for sig vokset sig til topklubber i Danmark, så var kimen lagt til et ærkefjendeopgør, som kunne bringe mindelser frem om Old Firm i Glasgow. Langt mere traditionsbundet og hadefuldt end det såkaldte New Firm i dag. I "Formanden" kan man blandt andet læse:

Som at køre ind i helvede

Siden slutningen af 1800-tallet havde de to gamle landsbysogne, Brøndbyøster og Brøndbyvester, været adskilt af en forsvarsvold, som udgjorde en del af et 14 km. langt fæstningsværk fra Avedøre til Utterslev. Fæstningsværket var et fortrinligt symbol på det konfliktfyldte forhold mellem fodboldklubberne BØIF og BVIF. Hertil gik Storkøbenhavns Maginot-linje, mente østerfolkene, og derude holdet landboerne til - lige ovre på den anden side af volden og helt ud til enden af den lange Park Allé, der - i hvert fald infrastrukturelt - forbandt kommunen. Uvenskabet mellem de to frugtbare gartnerisogne havde også lidt historisk gødning at nære sig ved. Blandt andet havde Vestvoldens symbolske afgrænsning fungeret som åndsideologisk skillepunkt for en vis pastor Munch tilbage i tiden, der havde været præst i begge sogne, men bosiddende i Brøndbyvester. Når pastoren skulle afholde sine kirkehandlinger i Brøndbyøster Kirke, hvor religionen nød mindre anseelse end i nabosognet, fortaltes det, at når han passerede gennem Vestvolden til Brøndbyøster, var det, "som at køre ind i helvede". Konflikter, mistillid og fordomme blev som bekendt overvundet, og lige præcis i dag er det så 50 år siden, at en af de mest succesfulde klubber nogensinde i dansk fodbolds historie blev en realitet. Ikke alt har været rosenrødt på Vestegnen - ikke mindst de senere år - men ti mesterskaber på rekordtid, seks pokaltitler og et utal af europæiske triumfer med en semifinale i 1991 som højdepunktet taler sit tydelige sprog. Brøndby IF, som klubben blot kaldes i dag, er en storklub. 3point.dk ønsker Brøndby IF et stort og varmt tillykke med de første 50 år med håbet om, at de næste 50 bliver mindst lige så succesfulde.

Tidligere artikler i serien

50 år: Fra Fremad til Brøndby 50 år: Brøndby IF på tale allerede i 1929 50 år: En jyde kom til Vestegnen 50 år: I Lykke-Pers fodspor 50 år: Høje ambitioner fra dag 1 50 år: Første oprykning 50 år: Et skelsættende formandsskifte 50 år: Den vigtigste oprykning 50 år: Brøndby-debut med rekord