4 pointer: Dét vi lærte af Brøndbys sejr i Haderslev

Søndagens opgør mod SønderjyskE bød på en sejr på 2–0 og dermed tre point i banken for Brøndbys vedkommende. Men hvordan var præstationen og hvilken indsats var sejren i SønderjyskE egentlig bygget på? 3point.dk har læst mellem linjerne og drager her essensen.

Foto: Lasse Lagoni

Boldbesiddelse

SønderjyskE havde mod Brøndby en possession på 52.77%, en situation der på det nærmeste ikke er set før for en modstander i en Brøndby-kamp i denne sæson. Blot to gange før i denne sæson har et hold haft mere possession end Brøndby i en kamp (FCN 5.august og AaB 7.oktober).

Andelen af boldbesiddelse alene behøver ikke betyde det store. For i Zornigers filosofi handler det i høj grad om at sætte bolden på spil og derpå erobre den højt oppe på modstanderens halvdel med et aggressivt genpres.

Det der mod Sønderjyske derimod var slående, var antallet af boldbesiddelser til hvert hold i løbet af kampen, som lå meget lige fordelt med henholds 98 til hjemmeholdet og 97 til Brøndby. Og det der så er mere interessant, og som tegner et godt billede af kampen, er gennemsnitstiden for en boldbesiddelse, som for hvert hold lå på henholdsvis 23 sekunder (SJE) og 21 sekunder (BIF). Det tegner et billede af en kamp, hvor SønderjyskE brugte Brøndbys egen medicin med hurtige, aggressive og direkte angreb. Det var ikke en kamp mellem et boldbesiddelsesorienteret hold og et kontrahold. Det var genpressets og de hurtige angrebs kamp.

Presintensiteten

Mod SønderjyskE var det et markant mere afventende og defensivt orienteret Brøndby-hold. Det kom i særdeleshed til udtryk ved presintensiteten. I kampen overordnet set havde SønderjyskE et større tryk på Brøndby end den modsatte vej.

Hvis man kigger på PPDA, som ganske kort kan beskrives som det antal afleveringer et hold tillader modstanderen, før der sker en defensiv aktion (fx en tackling, en fysisk duel, et presløb osv) fra det forsvarende hold (det vil sige, jo lavere et tal jo højere et pres), så tillod SønderjyskE i en periode i første halvleg blot Brøndby cirka fire afleveringer før der blev lavet en defensiv aktion. Det kommer også tydeligt til udtryk i duelstatistikken, hvor SønderjyskE i samme periode vandt langt størstedelen af duellerne.

Brøndby var meget afventende i sidste halvdel af første halvleg og tillod SønderjyskE tid på bolden efter en indledning på kampen, hvor Brøndby styrede løjerne. Hvorimod kampen i anden halvleg fladede mere ud og hvor de to hold lå mere jævnt på presintensiteten. Man kan lave den konklusion, at SønderjyskE ganske enkelt lykkedes bedre med presset end Brøndby.

Larssons indlæg

Noget der lykkedes mod SønderjyskE var indlægsspillet. Primær leverandør var Brøndbys anfører Johan Larsson. Nedenfor ses en grafik over Brøndbys indlæg i kampen.

Hvilket igen blev eksemplificeret af Larsson stod for assisten til Hany Mukhtars 1–0-scoring. Generelt kom angrebene via kanterne, hvor Larsson satte tryk på offensivt. Scoringsmulighederne kom også efter angreb over kanterne, deriblandt begge mål.

Taktisk virkede det tilsigtet, at Zorniger med sit setup ville forsøge at ramme SønderjyskE over kanterne, også ved at bringe flere spillere fra midtbanen i feltet til at afslutte.

En målmandsgenkomst

SønderjyskE kom alt for nemt til afslutninger. Hvor SønderjyskE egentlig stod godt til Brøndby og den sædvanlig filosofi, fordi de også gerne ville frem ad banen og presse, så endte Brøndby med at stå for langt tilbage på banen og tage imod for mange slag. SønderjyskE havde i kampen 15 afslutninger på mål og ramte indenfor rammen på 53.33% af forsøgene. Langt de farligste af forsøgene kom i anden halvdel af første halvleg, hvor SønderjyskE også virkelig dominerede kampen.

Derfor var det ikke desto mindre vigtigt, at Brøndby i kampen havde en Marvin Schwäbe på mål, som viste kritikerne, at han er en god målmand. I langt størstedelen af sine aktioner (pånær en halvskovtur, som han selv reddede, og et kast i nakken på Jung) fremstod tyskeren sikker og pointreddende i flere tilfælde.

Konklusion

Brøndby endte med tre point, men det var efter en kamp, hvor det lige så godt kunne have endt 1–1 som 2–0. Hvis man skal bruge et populærudtryk, så var det vel en “arbejdssejr”. En kamp der giver tre point, men som kom i hus efter mere hårdt arbejde end sprudlende pres- og angrebsspil.