4. maj 1989: Kim Vilfort med hattrick i Brøndbys første pokaltriumf
Se blandt andet Kim Vilfort score tre mål, da Brøndby IF for præcis 31 år siden idag for første gang ud af hidtil syv vandt en pokalfinale. Modstander i Københa

Se blandt andet Kim Vilfort score tre mål, da Brøndby IF for præcis 31 år siden idag for første gang ud af hidtil syv vandt en pokalfinale. Modstander i Københavns Idrætspark var Ikast fS - den ene halvldel af det nuværende FC Midtjylland. Torsdag den 4. maj 1989 kl. 15:00 fløjtede John P. Nielsen pokalfinalen mellem Ikast fS og Brøndby IF igang. Under sol fra en klar himmel i den gamle Københavns Idrætspark skulle det vise sig at blive den måske bedste pokalfinale, der hidtil er blevet spillet her i landet.Se kampfakta på Brøndby Statistik Den ordinære kamp bølgede frem og tilbage og endte 3-3, hvorefter de i dagens anledning hvidklædte Brøndby-spillere satte trumf på med tre scoringer i den forlængede spilletid og altså en sejr på 6-3. Alle tre Ikast-mål blev scoret af Klaus Granlund, mens Kin Vilfort ligeledes scorede tre for Brøndby. Brian Laudrup scorede to gange og Leif Nielsen en enkelt.Se finalens højdepunkter fra DR-Sporten - Det var en dag med flot solskin i Idrætsparken. Og så leverede vi en flot kamp, kan jeg huske. En meget underholdende kamp, hvor det kunne være gået begge veje i den ordinære spilletid. Vi havde marginalerne med os. Det kunne virkelig være gået begge veje. Jeg husker, det var en kamp med masser af chancer, og to tremålsskytter, sagde Kim Vilfort til 3point.dk i et interview for tre år siden.Læs hele interviewet med Kim Vilfort Siden dengang har Brøndby IF vundet pokalfinalen seks gange - blandt andet to gange imod FC Midtjylland i henholdsvis 2003 og 2005. Ialt har de blå/gule fra Vestegnen været i 11 finaler - den første i 1988 mod AGF og senest sidste år mod FC Midtjylland. Som et lille kuriosum kan det nævnes, at målmand for Ikast fS dengang i 1989 var Mogens Krogh.