3point.dk's tipsklub runde 24: BIF-AGF
I løbet af efteråret giver 3point.dk dig muligheden for at vinde Brøndby-præmier i vores tipsklub. Alt du skal gøre, er at gætte udfaldet af Brøndby IF’s kampe.

I løbet af efteråret giver 3point.dk dig muligheden for at vinde Brøndby-præmier i vores tipsklub. Alt du skal gøre, er at gætte udfaldet af Brøndby IF’s kampe. Denne gang gælder det Superligakampen mellem Brøndby IF og AGF. Vi er nu nået til 24. og sidste runde i 3point.dk’s tipsklub, og toppen af tabellen skal afgøres. Hvert et point tæller i kampen om de præmiegivende top 5-placeringer. I sidste runde skal vi efter to svære udekampe igen til Brøndby Stadion, hvor AGF kommer på besøg. Aarhusianerne vandt sæsonens første indbyrdes opgør med 2-0 i en kamp, hvor Brøndby med et selvmål og en udvisning ikke var på toppen. Men tiderne har skiftet. Brøndby har ikke tabt siden den kamp, og har pt 9 sejre på stribe. AGF skiftede træner midt i efteråret, og i David Nielsens syv kampe i spidsen for holdet, har de blot hentet fire point. Meget taler dermed for en Brøndbysejr, men mange hold er som bekendt gode, når de har ryggen mod muren. Kan AGF bruge det, eller kører Brøndby aarhusianerne over? Alt du skal gøre er, at gætte kampens resultat samt første målscorer. Skriv dit bud i kommentarfeltet til artiklen her, enten på 3point.dk eller vores Facebookside. Så deltager du i konkurrencen. Konkurrencens regler findes her. Kampen mellem Brøndby IF og AGF sparkes i gang søndag klokken 18:00.