3point.dk's tipsklub runde 21: BIF-FCN
I løbet af efteråret giver 3point.dk dig muligheden for at vinde Brøndby-præmier i vores tipsklub. Alt du skal gøre, er at gætte udfaldet af Brøndby IF’s kampe.

I løbet af efteråret giver 3point.dk dig muligheden for at vinde Brøndby-præmier i vores tipsklub. Alt du skal gøre, er at gætte udfaldet af Brøndby IF’s kampe. Denne gang gælder det Superligakampen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland. Vi er nu nået til runde 21 i 3point.dk’s tipsklub, men intet er afgjort endnu. I toppen af vores stilling er der trængsel, så der skal ikke meget til for at ændre på tingenes tilstand. I 21. runde får Brøndby besøg af FC Nordsjælland. Blot tre point adskiller de to hold i tabellen, så det er virkelig en kamp, ingen af holdene kan tåle at tabe. Brøndby har 22 af 24 mulige point på hjemmebane i denne sæson, og har også Superligaens bedste defensiv. Modstanderholdet fra FC Nordsjælland render til gengæld fra den ene målrige kamp til den anden, og de to hold plejer at være god garant for masser af store chancer og mål. Men hvilket af holdene scorer mon flest? Alt du skal gøre er, at gætte kampens resultat samt første målscorer. Skriv dit bud i kommentarfeltet til artiklen her, enten på 3point.dk eller vores Facebookside. Så deltager du i konkurrencen. Konkurrencens regler findes her. Kampen mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland sparkes i gang søndag klokken 18:00.