3point.dk's tipsklub runde 2: BIF-FCM
Hen over hele efterårssæsonen giver 3point.dk dig muligheden for at vinde en Brøndby-trøje eller andre lækre præmier i 3point.dk's tipsklub. I denne runde skal

Hen over hele efterårssæsonen giver 3point.dk dig muligheden for at vinde en Brøndby-trøje eller andre lækre præmier i 3point.dk's tipsklub. I denne runde skal I gætte udfaldet af sæsonens første superligaopgør mellem Brøndby og FC Midtjylland. I torsdags startede 3point.dk's tipsklub med Europa League-kampen mod VPS Vaasa. Mange kom stærkt fra start, og nu skal der følges op med sæsonens første Alka Superliga-kamp mellem sidste sæsons nummer 2 og 4 - Brøndby IF og FC Midtjylland. I sidste sæson havde Brøndby et godt tag på FC Midtjylland med tre sejre i de første fire indbyrdes kampe - bl.a. en dramatisk pokalsemifinalesejr i Herning - inden midtjyderne tog revanche i sæsonens sidste indbyrdes Superligakamp. Du skal gætte kampens resultat samt kampens første målscorer. Skriv dit bud i kommentarfeltet i artiklen her - enten her på 3point.dk eller på Facebook. Reglerne for konkurrencen findes her. Kampen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland sparkes i gang søndag kl. 18:00.