3point.dk's tipsklub runde 19: BIF-FCN
Hen over forårssæsonen har 3point.dk givet dig muligheden for at deltage i vores tipsklub. Præmien er en Brøndbytrøje, og den skal nu uddeles efter denne runde,

Hen over forårssæsonen har 3point.dk givet dig muligheden for at deltage i vores tipsklub. Præmien er en Brøndbytrøje, og den skal nu uddeles efter denne runde, som er forårets sidste, og byder på et opgør mod FC Nordsjælland. 3point.dk's tipsklub lakker, ligesom forårssæsonen i Alka Superligaen, mod enden, og skal nu afgøres. Det bliver den med opgøret mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland. Pointmæssigt er der meget lidt på spil i dagens opgør. Brøndby er sikret sølvmedaljer, mens FC Nordsjælland har mulighed for at sikre sig en femteplads. Dog vil Brøndby IF formentlig gerne ud og sætte et flot punktum for en god sæson, og der er derfor lagt op til en åben kamp. Åbne kampe har i dén grad også været tilfældet i sæsonens tre første kampe mellem disse to hold. Det første opgør endte 1-1, hvorefter begge hold har vundet et-målssejre i de to sidste kampe. Der er med andre ord lagt op til en tæt kamp. Din opgave er, som altid, at gætte resultatet samt kampens første målscorer. Skriv dit bud i kommentarfeltet, enten her på siden eller på Facebook. Yderligere regler samt konkurrencens stilling kan læses her. Kampen fløjtes i gang søndag kl. 16:00.