3POINT
Nyheder11. jul. 2019

3point.dk runder 10.000 artikler: Genoplev de største kampe fra sidens levetid

Tirsdag fyldte 3point.dk fem år, og nu runder vi også 10.000 udgivne artikler. Det fejrer vi med et festligt tilbageblik på de største kampe fra sidens levetid.

3point person
3point.dk11. jul. 2019

Tirsdag fyldte 3point.dk fem år, og nu runder vi også 10.000 udgivne artikler. Det fejrer vi med et festligt tilbageblik på de største kampe fra sidens levetid. FOTO: Lasse Lagoni Der er mange mærkedage her på 3point.dk for tiden. Den 9. juli 2019 fyldte vi fem år, og fejrede det med et tilbageblik på vores mest populære artikler fra sidens levetid. På de fem år nåede vi at udgive lidt under 10.000 artikler - og nu runder vi så de magiske fem cifre. I vores artikel nummer 10.000 har vi samlet et tilbageblik på en række store kampe, som vi har dækket her på siden. Enjoy! Brøndby 1-0 Silkeborg I 2014 fyldte Brøndby IF 50 år, og det blev fejret behørigt med en jubilæumskamp, som ganske vist ikke var en fest på banen, men som udenfor banen var en magtdemonstration for klubben.Brøndby 1-0 FC København En derbysejr er altid fantastisk, men denne derbysejr står alligevel klart hos de fleste Brøndbyfans. Om det er den fantastiske tifo eller Albrechtsens fantastiske jubelscene, skal vi lade være usagt - men her får I begge dele.AC Omonia 2-2 Brøndby Brødbys besøg på Cypern var en enormt dramatisk affære. Brøndbys Europa-helt, Teemu Pukki, scorede to mål og Frederik Holst trak i målmandshandskerne.Brøndby 3-1 Hertha Berlin Alexander Zorniger er en af dem, der har fyldt allermest i sidens levetid, og kort tid inde i hans Brøndbyperiode beviste han overfor sit hjemland, at han altså stadig var en dygtig træner. Igen var det Teemu Pukki, der indtog helterollen.FC København 0-1 Brøndby Da siden startede i 2014 havde Brøndby IF ikke vundet over FCK i Telia Parken i ti år. I 2017 lykkedes det endelig, da Christian Nørgaard kastede sig ind i et indlæg og scorede et af karrierens hidtil vigtigste mål.Brøndby 3-1 Silkeborg Det ultimative højdepunkt i vores sides levetid har været pokaltriumfen i 2018. Stemningsmæssigt er det måske den mest overlegne præstation til dato, og inde på banen leverede spillerne også. Nyd disse highlights fra en fantastisk dag i Telia Parken.Brøndby 4-2 Randers FC Vi er kommet til den sidste betydende kamp inden denne artikel blev skrevet. Efter en mareridtssæson med kaos og dårligt spil, beviste Brøndby i Europa League-playoff-kampen mod Randers FC, at klubbens fans har ret, når de synger "Aldrig, aldrig, aldrig giver vi op!"

Mest kommenterede nyheder