3point.dk kårer Forårets Spiller
3point.dk har gennem efteråret kørt afstemninger efter kampene for efter sæsonen at kunne kåre Årets Spiller i Brøndby. Grundet et mangelfuldt datasæt, kårer vi

3point.dk har gennem efteråret kørt afstemninger efter kampene for efter sæsonen at kunne kåre Årets Spiller i Brøndby. Grundet et mangelfuldt datasæt, kårer vi nu Forårets Spiller i stedet. Her på 3point.dk har vi efter kampene i efteråret bedt vores læsere om at stemme på den spiller, som de synes var bedste Brøndby-spiller i opgøret. Det gjorde vi, for efter sæsonen at kunne kåre Årets Spiller, kåret af 3point.dk's læsere. Nu har vi imidlertid besluttet, at kåringen af Årets Spiller overgår til at være kåring af Forårets Spiller grundet et mangelfuldt datasæt fra efteråret. Eksempelvis var vi ikke klar med afstemninger efter efterårets to første kampe mod FC Midtjylland og Silkeborg, og det ville derfor give et fejlbarligt resultat baseret på hele sæsonen. Læs også: Brøndbys opstilling mod AaB Fremgangsmåden for kåringen af Forårets Spiller er fuldstændig den samme, som den var for kåringen af Årets Spiller. Efter hver spillet kamp lægger vi en afstemning op, hvor I stemmer på den spiller, som I synes var bedste Brøndby-spiller. Den spiller med flest stemmer får tre point til regnskabet, den næstbedste vil få to og den tredjebedste vil få et enkelt point. Efter forårssæsonens sidste kamp vil vi derfor kunne kåre Forårets Spiller, baseret på afstemningerne og 3point.dk's læseres mening. Vi håber I fortsat vil stemme løs, som I gjorde i efteråret!