3point.dk indgår samarbejde med Dennis Cagara og Playmaker Ligaen
Fremover vil du her på sitet kunne holde dig opdateret om aktiviteter arrangeret af FDCPlus. 3point.dk har indgået et samarbejde med Dennis Cagara og hans proje

Fremover vil du her på sitet kunne holde dig opdateret om aktiviteter arrangeret af FDCPlus. 3point.dk har indgået et samarbejde med Dennis Cagara og hans projekt. Dennis Cagara er tidligere Brøndby-spiller og var en del af den gyldne 85-årgang. Han har fodboldmæssigt prøvet sig selv af på højeste niveau, blandt andet i Bundesligaen. Nu er han imidlertid vendt hjem til Vestegnen - og han har noget på hjerte. Dennis Cagara har stiftet virksomheden FDCPlus, som snart skifter navn til PLAYMAKER, fordi han ønsker at støtte unge fra Vestegnen, der har det vanskeligt og ønsker at hjælpe dem med at komme i uddannelse og komme i job. 3point.dk har indgået et samarbejde med Cagara, som betyder, at du i fremtiden vil kunne holde dig opdateret på aktiviteter og begivenheder arrangeret af FDCPlus. Playmaker Ligaeen 2015 - et velgørende street soccer projekt Ét af de velgørende projekter, som Cagara og co. har søsat, hedder Playmaker Ligaen. Projektet går ud på, at der en gang om ugen afholdes et street soccer-stævne på en af de lokale skoler i Brøndby, hvor unge mellem 8 og 18 kan dukke op og tilmelde et hold. Det hele kulminerer i et stort stævne til september. 3point.dk vil opdatere fra stævnerne om hvilke hold der går videre, hvem der bliver turneringens topscorer og bringe udtalelser fra én eller flere af spillerne, eller andre, der er mødt op. Riza Durmisi og Lebogang Phiri fra Brøndbys Superliga-hold er ambassadører for turneringen. Sammen håber vi på, at kunne udbrede kendskabet til projektet, samt sætte fokus på det velgørende arbejde, som Dennis Cagara og resten af holdet bag FDCplus har gang i. Smut ind og ‘like’ Playmaker Ligaen på Facebook her.