
Brøndby IF
3F på tribunen på Brøndby Stadion - og nu også på 3point.dk
Du kan nu både møde 3F-logoet på Brøndby Stadion og her på 3point.dk.

For nylig blev den ene langside på Brøndby Stadion præsenteret som 3F-tribunen. Det var markeringen af en styrkelse af samarbejdet mellem Brøndby IF og 3F, som i forvejen var partner i klubben.
Nu kan du også møde 3F her på 3point.dk. 3F har valgt at købe nogle faste bannerplaceringer på sitet og støtter dermed vores videre udvikling og arbejde. I 3F er der stor glæde at spore over det øgede engagement i Brøndby IF.
- Brøndby er en klub, der står for fællesskab og sammenhold, som harmonerer fuldstændig med 3F's kerneværdier. For 3F er fællesskabet det afgørende for at skabe gode resultater for vores medlemmer. Ud over de faglige fordele man får som medlem af 3F, ønsker vi ligeledes at give vores medlemmer gode oplevelser, særligt dem der får hånd i hånd med fællesskab og sammenhold, lyder det fra 3F.
- Vores sponsorat betyder også, at alle 3F-medlemmer har mulighed for at få den kæmpe oplevelse, det er at gå til fodbold på Brøndby Stadion og nu har adgang til mere attraktive plaser til kampene. Vi ønsker at bidrage til god stemning og fællesskab på stadion ved at få endnu flere fans på lægterne.
Mange af 3F's medlemmer er fodboldinteresserede, så nu glæder vi os alle til den dag, hvor vi igen kan besøge Brøndby Stadion.