3F bliver ny hovedsponsor for Superligaen
Når Superligaen starter op i næste sæson, kommer landets bedste fodboldrække til at gå under navnet 3F Superliga, da fagforeningen har sikret sig rettighederne

Når Superligaen starter op i næste sæson, kommer landets bedste fodboldrække til at gå under navnet 3F Superliga, da fagforeningen har sikret sig rettighederne som ny hoved- og navnesponsor. Onsdag eftermiddag blev det offentliggjort, at fagforeningen 3F fra næste sæson skal være ny hoved- og navnesponsor for Superligaen, således at landets bedste fodboldrække skal hedde 3F Superliga. Alka har tidligere haft rettighederne som hoved- og navnesponsor i sæsonerne 2015 til sommeren 2018, men deres aftale udløb forud for denne sæson. Superligaen har derfor ikke haft noget sponsornavn i lidt over et halvt år, men dette bliver der altså lavet om på fra næste sæson. Fagforeningen 3F sponsorerer i forvejen den bedste kvindelige fodboldrække, og nu sponsorerer de således også den bedste på herrernes side. Tidligere har Superligaen også gået under navne som SAS Ligaen, Faxe Kondi Ligaen, Coca Cola-ligaen og senest Alka-Superligaen. Aftalen løber frem til 2023.