
Lasse Lagoni
3+ viser AGF mod Brøndby
Torsdagens medaljekamp mellem AGF og Brøndby IF på Ceres Park i Århus bliver vist på 3+. Det blev afsløret under søndagens derbydækning på samme kanal. Dommer er Sandi Putros.

Efter lige knap en times spil under søndagens derby i Parken fortalte hovedkommentatoren på 3+, at torsdagens opgør på Ceres Park i Århus mellem AGF og Brøndby IF bliver vist på samme kanal.
Mens de blå/gule fra Vestegnen er sikret medaljer, afgør onsdagens kamp mellem FCK og FCM, om AGF har en mulig bronzemedalje at spille for. Kampen fløjtes ifølge DBU op af dommer Sandi Putros kl. 20:00.
TV-stationernes kampvalg til 32. og sidste spillerunde 2. Pinsedag, hvor alle kampe i henholdsvis Mesterskabsspillet og Kvalifikationsspillet afvikles samtidig, bliver formentlig først besluttet, når runde 31 er færdigspillet.