3POINT
Mikael Uhre og Mohammed Diomande

Teis Markfoged

Nyheder21. maj 2021

3+ sender fra Brøndby Stadion 2. Pinsedag

Når Brøndby IF 2. pinsedag har muligheden for at spille DM-guldet til Vestegnen med en sejr over FC Nordsjælland, er det 3+, som viser kampen på TV.

3point person
Steen Sørensen21. maj 2021

2. Pinsedag afvikles sidste spillerunde i 3F Superliga 2020/21, og hjemme på Brøndby Stadion har de blå/gule fra Vestegnen chancen for et hjemføre mesterskab, guldmedaljer og DM-pokal for første gang i 16 år. Det kræver som udgangspunkt en sejr over FC Nordsjælland.

Brøndby IF kunne formentlig have solgt samtlige pladser på stadion mindst to gange til den kamp, men på grund af coronarestriktioner lukkes der kun omkring 9.500 tilskuere ind. Yderligere 2.000 får mulighed for at se kampen ved et storskærmsarrangement i Brøndby Hallen.

Har man ikke billet til hverken stadion eller hal, kan man naturligvis se kampen på TV, og det er 3+, som sender fra Brøndby Stadion i de sene eftermiddags- og tidlige aftentimer på mandag. Det blev meddelt under Onside-udsendelsen efter torsdagens brag mellem AGF og Brøndby IF.

Mest kommenterede nyheder