3POINT
Nyheder25. mar. 2020

25. marts 1990: Morten Olsens debut i spidsen for Brøndby IF

For præcis 30 år siden idag stod Morten Olsen for første gang i spidsen for Brøndby IF i en officiel fodboldkamp. Olsen indledte sin trænerkarriere med et neder

3point person
3point.dk25. mar. 2020

For præcis 30 år siden idag stod Morten Olsen for første gang i spidsen for Brøndby IF i en officiel fodboldkamp. Olsen indledte sin trænerkarriere med et nederlag i pokalturneringen, men alligevel blev det en succesfuld sæson for de blå/gule. Op til 1990-sæsonen havde Brøndby IF gjort noget af et scoop, da den tidligere anfører for det såkaldte dynamitlandshold Morten Olsen var blevet ansat som cheftræner. For præcis 30 år siden idag stod Olsen for første gang i spidsen for de blå/gule fra Vestegnen i en officiel kamp. På udebane skulle Brøndby møde Lyngby BK i landspokalturneringens kvartfinaler. I løbet af efteråret var Espergærde og AaB blvet ekspederet ud med henholdsvis 10-3 og 6-0. Begge kampe blev spillet på Brøndby Stadion med Ebbe Skovdahl som træner. Morten Olsens første startopstilling:Peter Schmeichel Kim Vilfort - Lars Olsen - Henrik Hansen Bjarne Jensen - Ronnie Ekelund - Erik Rasmussen - Kim Christofte - Carsten V. Jensen Torben Frank - Bent Cristensen På bænken sad Frank Pingel og Leif Nielsen. Hos Lyngby kunne Brøndby-fans nikke genkendende til John Helt, som var en vigtig brik på midtbanen, da Brøndby vandt klubbens første DM-guld i 1985. På bænken sad en vis Morten Wieghorst, som senere skulle blive en vigtig brik på Brøndby-midtbanen, da det hidtil seneste mesterskab blev hentet i 2005. Det blev ikke den ønskede debut for Morten Olsen. Gennem det meste af kampen sad hjemmeholdet på midtbanen, hvilket blev afgørende for kampens resultat. Efter ti minutter blev et langt indkast fra Michael Schäfer headet videre af Henrik Larsen til Peter Nielsen, der uden problemer kunne score kampens eneste mål. Kvartfinalen blev dermed endestationen i pokalturneringen for Brøndby, men det endte alligevel med, at Morten Olsen fik en fremragende debutsæson på Vestegnen. Sidst på året kunne de blå/gule hæve mesterskabspokalen for fjerde gang på seks sæsoner, og i Europa blev det til imponerende sejre over Eintracht Frankfurt, Ferencvaros og Bayer 04 Leverkusen. Kilde: Brøndby Statistik

Mest kommenterede nyheder