3POINT
Ebbe Sand

Teis Markfoged

Nyheder23. maj 2021

23. maj 1996: Brøndby tæt på DM-guld efter storsejr i Parken

Ebbe Sand lukkede og slukkede med det sidste mål, da Brøndby IF torsdag aften vandt 4-0 over FCK i Parken. Med det resultat er de blå/gule fra Vestegnen tæt på klubbens sjette DM-guld.

3point person
Steen Sørensen23. maj 2021

Med Mogens Kroghs sensationelle udligning i de døende minutter mod AGF lagde Brøndby IF sig i pole position frem mod DM-guldet i sæsonen 1995/96, men ugen efter overlod de blå/gule pladsen til gymnasterne fra Århus med en skuffende uafgjort hjemme mod Silkeborg IF.

Herpå ventede næstsidste spillerunde i midtugen, og endnu en gang skiftede de to klubber plads i toppen af Superligaen. Mens AGF hjemme i Århus spillede 1-1 mod OB, tog Brøndby samtidig til Parken og vandt foran 30.891 tilskuere en komfortabel sejr over de nye lokalrivaler fra FCK.

Med to nærmest identiske scoringer sørgede Peter Møller for, at de blå/gule fra Vestegnen kunne gå til pause med en føring på 2-0. Fem minutter før tid øgede Søren Colding til 3-0, inden Ebbe Sand i 89. minut kunne cementere Brøndbys sikre sejr.

Disse reultater betyder, at Brøndby IF inden sidste spillerunde fører Superligaen et point foran AGF. Her venter AaB på Brøndby Stadion, og i tilfælde af sejr, vil de blå/gule hjemføre det første danske mesterkab siden 1991 og det sjette ialt i klubbens korte historie.

Holdopstillinger samt kampfakta fra FCK mod Brøndby IF kan ses på Brøndbystats.

_____________________________________________________________________

 

Denne artikel er den femte i en række af seks hvor 3point.dk tæller ned til Brøndby IF\\'s sjette danske mesterskab, som kom i hus for 25 år siden. Næste og sidste artikel bringes på torsdag den 27. maj. Læs de første fire artikler her:

5. maj 1996: Brøndby smed førstepladsen

8. maj 1996: Brøndby tilbage på guldkurs

12. maj 1996: Sensationel scoring sikrer Brøndby uafgjort i guldbraget

19. maj 1996: Brøndby snubler i guldstriden med uafgjort

Mest kommenterede nyheder