3POINT
Nyheder22. mar. 2020

22. marts 1975: Brøndbys debut i Danmarksturneringen

For præcis 45 år siden idag spillede Brøndby IF klubbens første kamp i Danmarksturneringen nogensinde. De blå/gule fra Vestegnen debuterede i den daværende 3. D

3point person
3point.dk22. mar. 2020

For præcis 45 år siden idag spillede Brøndby IF klubbens første kamp i Danmarksturneringen nogensinde. De blå/gule fra Vestegnen debuterede i den daværende 3. Division med 1-1 på hjemmebane mod Viborg FF. Datoen den 22. marts 1975 er en milepæl i Brøndby IF's historie. Den lørdag eftermiddag kl. 16:00 for præcis 45 år siden idag spillede de blå/gule fra Vestegnen deres første kamp i Danmarksturneringen nogensinde efter oprykningen fra Danmarksserien året forinden. 320 tilskuere på Brøndby Stadion overværede Brøndbys debut i den daværende 3. division. Modstander var Viborg FF, som bragte sig i front efter godt og vel en halv times spil. Målscoreren hed Per Nielsen - et navn som mange år senere nærmest blev synonymt med Brøndby IF. Knap ti minutter inde i anden halvleg udlignede Allan Jensen til slutresultatet 1-1. Læs meget mere om kampen på Brøndby Statistik. Sæsonen endte med en sjetteplads til Brøndby IF efter 14 sejre, 13 nederlag og tre uafgjorte kampe. Efter tre sæsoner i 3. Divison rykkede de blå/gule fra Vestegnen i 1977 op i 2. Division og i 1981 videre op i landets bedste fodboldrække, som dengang hed 1. Division. Resten er velkendt historie.

Mest kommenterede nyheder