21. maj 1998: Da Brøndby fejrede det danske mesterskab med 4-1 over FCK i pokalfinalen
For præcis 22 år siden idag vandt Brøndby IF for tredje gang en pokalfinale. Endda blot fire dage efter, at DM-guldet var hjemme, og dermed kunne klubben også f

For præcis 22 år siden idag vandt Brøndby IF for tredje gang en pokalfinale. Endda blot fire dage efter, at DM-guldet var hjemme, og dermed kunne klubben også fejre The Double. Se Bo Hansen give de blå/gule fra Vestegnen en forrygende start mod FC København samt alle højdepunkterne fra Brøndby-sejren på 4-1.FOTO: Brøndby IFTretrinsraketten eller kinderægget i præcis disse dage for 22 år siden blev sat igang den 17. maj 1998 med, at Brøndby IF genvandt det danske emsterkskab ved hjemme på Brøndby Stadion at spille 0-0 mod Silkeborg IF. Fortsættelesen fulgte fire dage senere på Kristi Himmelfartsdag den 21. maj - som den sjovt nok også falder på i år - da Parken lagde græs til sæsonens pokalfinale mellem FC København og Brøndby IF. Brøndby-træner Ebbe Skovdahl sendte dette mandskab på banen fra kampens start:Mogens Krogh (A) Søren Colding - Per Nielsen - Kenneth Rasmussen - Kim Vilfort Jesper Thygesen - Kim Daugaard - John ”Faxe” Jensen - Ole Bjur Bo Hansen - Ebbe Sand Det var faktisk tæt på, at FCK slet ikke var kommet længere end deres første kamp i turneringen. I 4. runde måtte de på udebane mod Glostrup IF 32 igennem 120 minutter uden scoringer, hvorefter favoritterne klarede sig videre med en sejr på 4-2 i straffesparkskonkurrencen. Derefter blev det 2-0 over naboerne B93, inden de i kvartfinalerne igen måtte ud i 120 minutter på hjemmebane mod AGF, inden en sejr på 3-1 var i hus. Semifinalerne mod Ikast fS blev en formsag med en samlet sejr på 9-2.LÆS OGSÅ: 17. maj 1998: Da Brøndby IF indledte otte fantastiske dage med at blive dansk mester Som dansk mester og derfor en del af top 6 i Superligaen sæsonen forinden trådte Brøndby IF først ind i 5. runde, hvor Skovshoved IF ventede på udebane. Eller rettere på formel udebane. Kampen blev spillet på Brøndby Stadion, og de blå/gule vandt nemt med 6-0. Det blev fulgt op af en hjemmesejr på 2-0 over AaB i kvartfinalerne, hvorefter Silkeborg IF blev overvundet med samlet 4-1 i de to semifinaler. Hermed var banen kridtet op til et Derby i pokalfinalen præcis på denne dag for 22 år siden. De nykårede danske mestre fra Vestegnen fik en forrygende start med en scoring af Bo Hansen allerede efter tre minutters spil. Den føring blev fordoblet af Ebbe Sand omkring den halve time, inden Peter Nielsen kunne reducere for FCK før pausen. Små ti minutter inde i anden halvleg genskabte Jesper Thygesen de blå/gules tomåls føring, inden Bent Christensen Arensøe - Turbo-Bent - med ti minutte igen satte det sidste søm i FCK's kiste. Brøndbys tredje pokaltitel og første ægte The Double var hjemme. Med lidt god vilje kan mesterskabet i 1988 og pokalsejren i 1989 betragtes som en double. - Som jeg husker det, har vi marginalerne på vores side. Det er en lidt tæt kamp, og selvom vi får en forrygende start, er det først til sidst, vi har følelsen af, at den er hjemme, har klubikonet Kim Vilfort tidligere sagt til 3point.dk og antyder dermed, at kampen ikke var helt så ensidig, som cifrene ellers kunne antyde. Se kampfakta fra pokalfinalen 1998 på Brøndby Statistik. Se TV2's højdepunkter fra pokalfinalen (delt i fire videoer, som starter automatisk):