19. december: Fra Gacko til Sydsiden
Det er blevet tid til at åbne endnu en låge i vores julekalender. Her får du Nedims historie om at flygte fra borgerkrig i hjemlandet og ende på Sydsiden. FOTO:

Det er blevet tid til at åbne endnu en låge i vores julekalender. Her får du Nedims historie om at flygte fra borgerkrig i hjemlandet og ende på Sydsiden. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Denne artikel er del af 3point.dk's julekalender anno 2019, hvor fokus er på store Brøndby-oplevelser. Ikke nødvendigvis dem, som skyldes et resultat på banen, men i stedet når fællesskabet står sammen og skaber en unik oplevelse. Julekalenderen bringes i samarbejde med Fanafdelingen, der ønsker at give noget tilbage til Vestegnen i form af socialøkonomisk arbejde og vil vil bidrage til at skabe et billede af, at Brøndby-fans ikke kun tænker på fodbold, øl og stemning, men også rummer andre mennesker, som ikke nødvendigvis allerede har en tilknytning til Brøndby IF.
Krigshærget hjemland
TEKST: HENRIK WORSØE ”De dræbte ikke folk i begyndelsen...,” begynder en af de håndskrevne sider, skrevet på bosnisk-serbo-kroatisk, og underskrevet af en lokal advokat. "Der var cirka 4.000 mennesker i Omarska. Vi blev indkvarteret i garager, lokaler, værksteder. Den allerførste dag tog de omkring ti mænd og dræbte dem ved hjælp af kraftsave. De skar deres hoveder af dem. I disse dage blev omkring 60 mennesker dræbt på denne måde. Disse mennesker blev dræbt i åbne gruber, og blev dækket til af jord af en bulldozer. De brugte også en slags syre. De tog omkring 50 af os for at se, hvad de gjorde. Det var de optaget af i to dage.” Således berettede en bosniak i 1993 begivenhederne i Omarska, den værste af de serbiske koncentrationslejre, i juni 1992. Hver side i bunken af dokumenter var en rædselshistorie, fyldt med måske de mest detaljerede vidnesbyrd, der på dette tidspunkt var samlet om grusomhederne i den bosniske krig. Den bosniske krigsforbrydelseskommission begyndte det år at offentliggøre nogle af dens fund og sætte navne på de snesevis af mænd, der var eftersøgt for krigsforbrydelser. I byen Gacko omfattede beskyldte bødler og voldtægtsmænd bl.a. skoleledere, lastbilschauffører, sygeplejerskere, læger og ingeniører. Et overraskende stort antal eftersøgte mænd var lærere. Gacko er en lille by i det sydøstlige hjørne af Bosnien-Herzegovina, tæt på grænsen til Montenegro. Midt i enestående natur med idylliske søer, skov, frodige marker og flankeret af De Dinariske Alper ligger den med de karakteristiske hvide huse med røde tage. Æstetikken brydes af den lokale arbejdsplads, kraftværket, der fødes af de nærliggende kulminer, og hvis kæmpemæssige røgrensningsskorsten troner i udkanten i byen, i en ucharmerende betonfarve, kun pyntet rundt i toppen af to rækker røde-hvide tern. En af indbyggerne i Gacko dengang, var Nedim. Men borgerkrigen i hjemlandet drev ham og hans familie på flugt. Drev dem nordpå til Danmark, hvor en 18-årig Nedim endte i en lejlighed i Brøndby Strand sammen med sine forældre. Herfra spirede en ny forelskelse for Nedim, som også hjalp ham til at fjerne fokus fra tankerne om krigen, der hærgede i hjemlandet. Brøndby IF var den forelskelse.
Kærlighed ved første blik
Forelskelsen ramte, mere eller mindre, ved første blik, en fredag aften i oktober 1995. Viborg FF var på besøg på Vestegnen, og egentlig var planen blot at få lidt frisk luft. Fra lejligheden i Brøndby Strand var der behov for en pause fra alle de dag-på-dag nye tragiske nyheder om begivenhederne i det krigshærgerede hjemland. Fodbold stod slet ikke øverst på ønskelisten. Nogle øl et sted, eller bare en gåtur i den friske efterårsluft, med vennerne var at foretrække, men de kunne eller gad ikke. Turen op ad Brøndbyvester Boulevard i aftenmørket foregik på egen hånd. Hundredvis af gulklædte fans slangede sig op mod stadion. Kendskabet til Brøndby var ikke stort, og det var slet ikke på radaren, at klubben ti dage forinden havde klubben spillet 0-0 mod Liverpool, og om få dage skulle ud i returkamp på selveste Anfield Road. Ej heller den turbulente tid, som klubben havde været igennem siden starten af 1990’erne, som nær havde kostet klubben livet. Lige som krigen på Balkan nær havde kostet ham livet. I folkemængden på vej til Superliga-kamp en fredag aften i de københavnske forstæder var tanken, at de helt sikkert havde hørt og læst om folk som ham, og deres udfordringer, men det nok bare var endnu en ting i nyhederne blandt de mange andre. En venlig mand i midt-fyrrerne tilbød en billet til kampen. De femten timers ugentlig danskundervisning havde gjort underværker. Alene og overrasket fik han på gebrokkent dansk svaret. "Nej, det har jeg ikke. Jeg ved ikke engang, hvor man køber den. Jeg ved ikke engang hvem Brøndby spiller imod.” "Den får du bare gratis her af mig. Jeg har to i overskud," sagde den venlige sjæl med verdens varmeste smil, og ønskede en god kamp og aften. Billetten var til langsiden, men kampen var på ingen måde det primære. Dertil var derfor mange snørklede tanker og nye indtryk, der gjorde sig gældende. En 18-årig bosnier, alene i byen, havde brug for øl. Skovdahls tropper var stærke, overbevisende, og meget lidt gæstfri over for Viborg, der måtte indkassere et 0-4-nederlag. Det kunne nemt have gået meget værre for dem. Der skete noget særligt den aften, der kom til at præge tilværelsen, på godt og ondt, i årene efter; og uden tvivl resten af livet.
Eggen-målet, rutsjebanen og det første mesterskab
Fire dage senere mødtes de ikke ansigt til ansigt. På et særligt gymnasium i Tølløse for unge flygtninge fra Bosnien-Hercegovina, der ikke havde lov til at mænge sig med andre jævnaldrende i Danmark, fandt en lille flok klassekammerater sammen foran et gammelt fjernsyn. Det var slet ikke lovligt at have det på værelset. Det var flere store kampe i Europa den aften, men det skulle være kampen Liverpool-Brøndby. Dan Eggens scoring til 1-0 affødte jubelbrøl på samme niveau, som havde Bosnien vundet verdensmesterskaberne i både fodbold, basketball og håndbold – på samme tid. Det gik så vildt for sig at lamperne på værelset røg sig en tur. Dagen efter gik snakken blandt de øvrige drenge på skolen; om kampene fra aftenen før. Ingen andre havde værdiget Brøndby-kampen et blik. Det var trods alt også kun den største sejr i klubbens historie, men der var vigtigere ting at koncentrere sig om i Tølløse. Det følgende år var turbulent på mange måder. Den første udebanetur var en mindeværdig én af slagsen. Allan Nielsen, eller som hjemmebanefansene på en tifo udtrykte det, Allan Adujs, efter hans skifte fra FC København, mødte op med blåt hår og mesterskabsaspirationer. Brøndby vandt 3-0. Sæsonen spidsede til. Det var stadig grænseoverskridende at bevæge de små tre kilometer nordpå, op til stadion, på kampdage, men det skete med større og større frekvens. Da en ung Per Nielsen begik to store fejl, der førte til scoringer af David Nielsen, hjemme mod Lyngby, så mesterskabet ud til at være tabt. Det blev reelt en mulighed igen, da Mogens Krogh udlignede på et hovedstød i overtiden mod de direkte rivaler i Aarhus. Ugen efter så det ud til at været blevet smidt væk igen efter med pointtab hjemme mod Silkeborg. Rutsjeturen fortsatte fire dage senere, da Aarhus smed point mod Odense, og Brøndby samtidig slog FC København med 4-0 på udebane. Det var med stor glæde at det lykkedes at få købt billetter til far og venner til sæsonens sidste kamp, hjemme mod Aalborg. På dagen vandt Brøndby mesterskabet, men hjemme i lejligheden i Brøndby Strand havde sygdom vundet over muligheden for at tage til kampen. Således blev Brøndbys første mesterskab, som bosnier i Danmark, overværet foran TV’et, ikke langt fra selve skuepladen, hvor det første mesterskabet i hele fem år blev fejret. Derfra var alligevel ingen vej tilbage. Der kom perioder i livet, hvor der blev tilbragt mere tid med Brøndby end de forældre, der boede i samme lejlighed. Eller daværende kærester og venner, for den sags skyld. Omgivelserne blev især bekymrede, når turen gik til Jylland en onsdag aften for at se en pokalkamp i stedet for at se Champions League hjemme i stuen. Eller al den tid, er blev spenderet, uge ud og uge ind, på at skrive om klubben, deltage i tifoarbejde, og rejse land og rige rundt med de nye venner for at følge den nye kærlighed. Det var ikke altid nemt. Som ny i et land, med alt det indebærer af tillæring og tilvænning, og forsøg på at distrahere sig fra det, der skete i Bosnien-Hercegovina, så gjorde selskabet med Brøndby en kæmpe forskel og tændt en evig kærlighed for klubben og det den står for. Støt mindrebemidlede børn fra Vestegnen I forbindelse med årets julekalender er 3point.dk gået sammen med Red Barnet Vestegnen. For rigtig mange børn i Danmark betyder skoleferie hverken rejser, sommerhusture eller udflugter. Derfor arrangerer Red Barnet i år mere end 30 lejre for børn og familier, der ikke ellers har mulighed for at komme på ferie. Vores mål var at samle 24.000 kroner ind til Red Barnet Vestegnen, men det er allerede nået. Derfor har vi opsat bonusmål, hvor du kan støtte ved at overføre et valgfrit beløb til MobilePay 653651. Pengene fra indsamlingen vil blive brugt i lokalområdet Brøndby Strand til en sommerlejr for børn og deres forældre, som ikke har råd eller overskud til at give børnene de samme ferieoplevelser, som langt de fleste af deres kammerater får. Find Red Barnet Vestegnen på Facebook her og læs mere om vores indsamling her.