16. maj 2002: Da Kim Daugaard bragede Brøndby på guldkurs mod Lyngbys amatører
Det holdt hårdt mod Lyngbys amatører, men Kim Daugaard fik bragt ro på med et flot mål på frispark. Det bragte Brøndby på kurs mod det danske mesterskab, som bl

Det holdt hårdt mod Lyngbys amatører, men Kim Daugaard fik bragt ro på med et flot mål på frispark. Det bragte Brøndby på kurs mod det danske mesterskab, som blev sikret med endnu en scoring. Se de to mål samt et interview med frisparkshelten.FOTO: Brøndby IFOm aftenen torsdag den 16. maj 2002 var Brøndby Stadion næsten fyldt til randen med 27.357 spændte og forventningsfulde tilskuere. Det var 33. og sidste spillerunde i Superligaen, og de blå/gule fra Vestegnen kunne selv afgøre, om de skulle hæve mesterskabspokalen efter kampen. Modstander var et sammenskrabet amatørhold fra Lyngby BK, som omkring midtvejs i sæsonen var gået konkurs. Blot fire dage før havde Mads Jørgensen med sin sene scoring sikret uafgjort i Parken mod FC København, hvilket gjorde, at Brøndby inden sidste spillerunde var på førstepladsen med samme pointtal som netop FCK, men med en betydeligt bedre målscore. Kampen i sidste runde blev spillet samtidig, og FCK gjorde deres pligt ved at vinde 4-2 i Aalborg. Kravet var med andre ord en sejr til Brøndby, hvis guldmedaljerne skulle hentes hjem.12. maj 2002: Da Erik Mykland og Mads Jørgensen sammen reelt sikrede Brøndby mesterskabet At kampen om mesterskabet skulle blive så spændende lå ikke ligefrem i kortene ved vinterpausen. Da efteråret sluttede efter 19 runder, lå Brøndby klart i spidsen med hele ti point ned til FCK, og det ligende unægteligt, at den norske cheftræner Åge Hareide efter to sølvmedaljer skulle krone et indtil da fint ophold i Brøndby med at køre et DM-guld sikkert hjem fra spids. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og i stedet var Hareide og Brøndby ved at smide det hele på gulvet. De blå/gule lagde i foråret ud med at tabe i Odense i et fyrværkeri af en kamp, hvor Brøndby hentede en fynsk 3-0 føring, men alligevel måtte indkassere et mål til 4-2 i 88. minut. Man gik derefter ubesejret gennem de næste seks kampe inden endnu et nederlag på hjemmebane mod FC Midtjylland. Der var imidlertid for mange uafgjort imellem, og da FC København kørte ene sejr efter den anden hjem var forspringet efterhånden skrumpet ind til to point.5. maj 2005: Ruben Bagger sikrede Brøndbys femte pokaltitel, men blev overstrålet af Kim Daugaard Brøndby-spillerne så mere og mere modløse ud samtidig med, at de begyndte at få gummiben. Endvidere havde dele af den store fanskare højlydt og enkelte også nærmest korporligt givet udtryk for deres frustration over og utilfredshed med Åge Hareide. Summen blev, at Brøndby og Hareides veje skiltes dagen efter nederlaget mod FC Midtjylland, og Tom Køhlert blev endnu en gang hentet ind. Det hjalp. Med Køhlert i spidsen lagde Brøndby ud med at fighte en sjer på 2-1 hjem i Aalborg, og det fik løsnet gevaldigt op for tingene. Derefter fulgte en sejr på 5-0 hjemme over AB, en enkelt uafgjort i Viborg, inden OB blev sendt hjem fra Brøndby med et nederlag på 4-1 i bagagen. Samtidig frtsatte FCK med at gøre rent bord, så forskellen nu var nede på nul point og ni mål inden den føromtalte kamp i Parken, hvor Mads Jørgensen blev den store helt for Brøndby.4. maj 1989: Kim Vilfort med hattrick i Brøndbys første pokaltriumf Samme Mads Jørgensen havde karantæne i den sidste og afgørende kamp mod Lyngby, og det samme havde forsvarskrumtappen Per Nielsen. Brøndby var naturligvis store favoritter, og de blå/gule satte sig da også på kampen. Der blev også skabt en hel del chancer, men Søren Byskov i Lyngby-målet stod nok sit livs kamp, så ind ville bolden ikke. Der skulle en dødbold til i 65. minut, hvor Kim daugaard endelig fik hul på bylden med et præcist spark langt udefra. Siden fik Peter Madsen cementeret den sejr, som reelt set aldrig var i fare. Sådan gik det til, at Brøndby vandt klubbens niende danske mesterskab på 18 sæsoner og det første siden doublen i 1998. Tom Køhlert var cheftræner, da Brøndby vandt det første i 1985, og nu var han det igen, da Brøndby vandt det på det tidspunkt sidste og Køhlerts andet mesterskab. Se fakta fra Lyngby-kampen på Brøndby Statistik og se herunder et interview fra Viasat med målscorer Kim Daugaard dagen efter kampen samt begge mål.