16. december: Da Brøndby-kamp i Beograd genforenede krigsbrødre efter 24 år
En serbisk og den dansk soldat mødtes for 24 år siden under Balkan-krigen og blev venner. Brøndbys kamp mod Spartak Subotica genforenede dem, og så fik de endel

En serbisk og den dansk soldat mødtes for 24 år siden under Balkan-krigen og blev venner. Brøndbys kamp mod Spartak Subotica genforenede dem, og så fik de endelig drukket den whiskey, de havde aftalt. FOTO: Privatfoto, Morten Kronholm Denne artikel er del af 3point.dk's julekalender anno 2019, hvor fokus er på store Brøndby-oplevelser. Ikke nødvendigvis dem, som skyldes et resultat på banen, men i stedet når fællesskabet står sammen og skaber en unik oplevelse. Julekalenderen bringes i samarbejde med Fanafdelingen, der ønsker at give noget tilbage til Vestegnen i form af socialøkonomisk arbejde og vil vil bidrage til at skabe et billede af, at Brøndby-fans ikke kun tænker på fodbold, øl og stemning, men også rummer andre mennesker, som ikke nødvendigvis allerede har en tilknytning til Brøndby IF. Historien blev oprindeligt bragt den 11. august, 2018. Fodboldkamp i 1994 skabte venskab Tilbage i 1994 var danske Morten Kronholm udstationeret som soldat ved fronten under krigen på Balkan. Der var i øjeblikke også plads til smil og fodbold ved fronten og landenes udsendte arrangerede fodboldkampe mod hinanden. Der blev blandt andet spillet en "VM-kamp" mellem Danmark og Serbien og her mødte Morten den serbiske soldat Milic. De lærte hinanden at kende og blev venner. Da det var tid til at skilles igen, gav Morten sin ven en flaske whiskey og de slog hånd på at de skulle drikke den sammen, når de sås igen. Tiden gik. Flasken stod og samlede støv hos Milic, men de to venner holdt kontakten. De sendte breve til hinanden og da Facebook gjorde sit indtog i verden, begyndte de at kommunikere elektronisk. [caption id="attachment_41920" align="alignnone" width="739"] Privatfoto, Morten Kronholm[/caption] [caption id="attachment_41919" align="alignnone" width="783"] Privatfoto, Morten Kronholm[/caption] Pludselig tikkede der en Messenger-besked ind hos Morten. Flere af de serbiske soldater, som Morten lærte at kende i 90'erne, er bosat i Novi Sad og følger Spartak Subotica. Herunder Milic. De to fik aftalt, at Morten skulle rejse til Novi Sad på besøg og så ville de tage til Beograd sammen, for at se kampen mellem Spartak Subotica og Brøndby IF. Efter 24 år blev de genforenet takket være fodbold. Milic tog med Morten på Brøndby-afsnittet. Subotica er hans lokale hold, men han er ikke kæmpe fan. Han VILLE stå på Brøndby-afsnittet og de havde en fantastisk oplevelse sammen. - De andre fans var imponerede over at Milic kunne tale med det serbiske politi, da vi blev fragtet til stadion. Hans familie sad på den anden tribune og var meget imponerede over det lydniveau, vores fans kom med, fortæller Morten. Efter kampen kørte Morten, Milic og resten af den serbiske familie tilbage til Novi Sad, hvor Morten bliver til søndag, hvor han rejser hjem til Danmark igen. Efter 24 år fik de endelig drukket den whiskey. Åh, fodbold! [caption id="attachment_41923" align="alignnone" width="480"] Privatfoto, Morten Kronholm[/caption] [caption id="attachment_41922" align="alignnone" width="639"] Privatfoto, Morten Kronholm[/caption] [caption id="attachment_41921" align="alignnone" width="640"] Privatfoto, Morten Kronholm[/caption]