11 FCM-fans har købt billet til udebaneafsnittet til mandagens kamp
Der er mandag blot solgt 11 billetter i udebaneafsnittet til Superliga-kampen mellem Brøndby IF og pokalvinderne fra FC Midtjylland. FOTO: Teis Markfoged Fredag

Der er mandag blot solgt 11 billetter i udebaneafsnittet til Superliga-kampen mellem Brøndby IF og pokalvinderne fra FC Midtjylland. FOTO: Teis Markfoged Fredag aften var der pokalfinale og masser af mennesker på lægterne i Telia Parken, da Brøndby IF og FC Midtjylland tørnede sammen. Her endte midtjyderne med at trække det længste strå efter straffesparkskonkurrence. Der var omkring 10.000 FCM-fans på plads på tribunen, men tallet bliver et noget andet mandag aften på Brøndby Stadion, når FCM gæster Brøndby i Superligaen. Kampen har reelt ingen betydning for FCM, der allerede har sikret sig sølvmedaljer. Men blot 11 FCM-fans havde mandag middag købt billet til udebaneafsnittet på Brøndby Stadion. Hvis der blot dukker 11 op i udebaneafsnittet, vil det være en tangering af det laveste fremmøde blandt udebanefans på Brøndby Stadion i denne sæson. Opgørelsen herunder er udgivet af SLO Brøndby på Twitter og er en oversigt over fremmøde på Brøndby Stadion til samtlige kampe i grundspillet i Superligaen i denne sæson:
Oversigt over udebanetilskuere på Brøndby Stadion i Grundspillet: pic.twitter.com/bCy5065nM8
— SLO Brøndby IF (@SLO_BrondbyIF) March 11, 2019
Til Ekstra Bladet siger Brøndbys kommunikationschef Christian Schultz: - Lige nu er status, at vi har solgt 11 billetter til FCM-afsnittet i aften. Vi håber da, at alle 11 fans møder op og får en god kamp, siger han til Ekstra Bladet. - Efterhånden overrasker det os ikke med det begrænsede antal tilskuere på udebaneafsnittet, når FCM er på besøg. Men efter pokalsejren i fredags, kan vi godt undre os over, at der ikke er flere som vil se deres pokalhelte på banen. Kampen mellem Brøndby og FCM sparkes i gang mandag aften klokken 19.00.